Værdigrundlag
1. Et udviklende fodboldmiljø
Vi ønsker til stadighed at understøtte:
- Spillernes udvikling. Vi ønsker at udvikle spillere, som er bevidste om gode værdier både på og uden for banen.
- Løbende uddannelse af unge trænere og dommere.
- Vi tilbyder (og forventer) løbende uddannelse/udvikling af vores trænere.
2. Plads til alle
Vi har fokus på at være en klub hvor:
- Vi har plads til alle spillere, der ønsker at træne og spille kampe.
- Vi prioriterer det gode kammeratskab og sociale aktiviteter for at understøtte holdånd og fællesskab både indenfor de enkelte hold og i klubben som helhed.
- Det skal være sjovt at spille fodbold - men vi vil stadig gerne vinde fodboldkampe.
3. Fair play
Vi understøtter og efterlever DBU’s retningslinjer for fair play:
- Det gælder vores spillere, forældre, trænere og holdledere på og uden for banen.
- Vi accepterer ikke en adfærd fra hverken trænere eller spillere, som strider mod disse retningslinjer.
4. Lokalt engagement og inddragelse
Vores klub tegnes af engagerede og frivillige kræfter, som har tilknytning til det lokalområde, vi er placeret i.
- Vi understøtter og indgår i samarbejde med øvrige nabofodboldklubber.
- Vi arbejder på at få de bedst mulige faciliteter til at understøtte klubbens formål.
- Vi har fokus på at skabe gode rammer for børn og unge i vores lokalområde i samspil med skole, kommune og forældre.
- Vi udviser åbenhed og tolerance overfor nye medlemmer og understøtter, at alle får mulighed for at være aktive i klubben uanset økonomisk og social formåen.
- Vi forventer at alle spillere, forældre, trænere med flere er aktive i klubbens beslutninger og engagerer sig i løbende aktiviteter og udviklingstiltag.
- Vi ønsker at være synlige i nærområdet i form af klar og åben kommunikation med henblik på både rekruttering, sponsorering og generel information.
5. Sund klub
Det gælder i forhold til drift og organisering:
- Et forsvarligt økonomisk grundlag.
- Stabil drift med understøttelse af demokratiske principper i forhold til ledelse og medbestemmelse.
- En fornuftig prioritering af klubbens midler.
Det gælder vores håndtering af kontingent, betalings- og sponsorforpligtigelser.
I forhold til vores trænere:
- Vi arbejder for, at alle i klubben oplever at kunne fungere i et sundt og anerkendende miljø.
I forhold til vores medlemmer:
- Vi arbejder på, at alle medlemmer har lige vilkår i klubben.
- Vi ønsker at understøtte sunde vaner vedrørende både træning og ernæring.
6. Fremsynet fodboldklub
- Vi forholder os løbende til, hvordan en fodboldklub som vores kan følge med tiden og udvikle sig.
- Vi er lyttende i forhold til vores medlemmers ønsker og behov - også i forhold til nye tendenser og ideer.